Torsdag d. 12. december 2024 kl. 19.30
Bemærk! Hvis du ønsker at blive medlem og få billetter med rabat, så skal du først købe et medlemskab.
Bodil Jørgensen i nyt one-woman-juleshow
En dejlig, hyggelig juleforestilling, som forkæler publikum med alt det, vi elsker ved julen. Eller hvad?
Når først Bodil for alvor ruller sig ud, er der intet, der er, som det plejer.
Om det er den gale præst, som hudfletter sit stakkels publikum, bedst som vi tror, at vi skal høre juleevangeliet – eller konspirationsdamen fra Hellerup som rundhåndet deler sine aldeles overraskende sandheder om julen – eller SønderJytte, som giver gratis undervisning i skiløb…
Ja, så bliver julen aldrig den samme igen efter dette juleshow.
Grin med, når Bodil giver den gas som hårdtpumpet Nisse-Babe, og lad de små hår i nakken rejse sig, når mørket og kulden for en stund ruller ind over Danmark med døden i hælene.
Sjov og alvor, latter og gråd, julehygge og eventyr. Krydret med både nyskrevne og velkendte gamle julesange.
En klassisk Bodil Jørgensen-forestilling, når den er bedst!
Medvirkende: Bodil Jørgensen og pianist Bjarne Sahl
A | B | C | |
Løssalg | 445 | 425 | 405 |
Medlemspris | 300 | 295 | 280 |
Børn/unge (max. 2 pr. ordre) | 50 | 50 | 50 |
Torsdag d. 12. december 2024 kl. 19.30
Fredericia Musicalteater, store sal
Prinsessegade 29, 7000 Fredericia
Jangmark
80 minutter plus pause
Musikalsk drama