×

Billetadministration

+45 4048 1265

Bliv medlem

Bliv medlem

– det gi’r fordele

Medlemskabet koster årligt:

120 kr. for 1 person

225 kr. for 2 personer

345 kr. for 3 personer

450 kr. for 4 personer

570 kr. for 5 personer

675 kr. for 6 personer

795 kr. for 7 personer

900 kr. for 8 personer

Vær opmærksom på, at billetsystemet ikke kan håndtere billetkøb for flere end 1 medlemskab.

Køb derfor medlemskab til det antal personer du skal købe billetter til.

Såfremt du skal købe til flere end 8 personer, bedes du kontakte billetkontoret på  billet@fredericiamusicalteater.dk eller på telefon: 5373 9601.

Medlemskab af Teaterforeningen Lillebælt er personligt og skal købes for at opnå de meget fordelagtige rabatter på teaterbilletter i sæson 2026-27.

Medlemskabet giver rabat på én billet pr. medlem pr. forestilling, og allerede ved køb af 1 forestilling har man sparet penge.

Børn og unge under 25 år skal ikke være medlemmer for at købe billetter til 75 kr.

Hvis du oplever problemer eller ønsker at opsige dit medlemskab, bedes du henvende dig til os på billet@fredericiamusicalreater.dk

Medlemsfordele:

– Meget fordelagtige rabatter pr. billet, allerede ved første forestilling
– Nyhedsmail 6-8 gange årligt
– Invitation til særlige medlemsevents
– Deltagelse med fællesspisning samt stemmeret til den årlige general-forsamling, herunder lodtrækning af gratis teaterbilletter.

Der er sket ændringer i billetsystemet, så man nu kan købe medlemskab og billetter på samme tid.

Hvis du køber billetter sammen med andre

Mange går i teatret i grupper, hvor én fra gruppen køber billetter til alle, så man er sikker på at få billetter ved siden af hinanden. Det kan stadig lade sig gøre.

Priser
A B C D
Enkelt medlem120
Par225
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Spillested

Lillebælt området

Produceret af

Varighed

Sæson 2026-27

Genre

Medlemskab

De røde løbere

Søndag d. 16. august kl. 11.15-12.10

– gratis gadeteater for hele familien

I denne hjertevarme eksplosion af en cirkusfest erobrer DE RØDE LØBERE vores hjerter og indfanger os med humor, spontanitet, interaktive øjeblikke og vilde cirkus acts. Vi inviteres ud på “den røde løber” for at opleve hverdagens glamour og med en ÆGTE FEST hylde det uperfekte og fejre livets besværligheder.

DE RØDE LØBERE er et led i den årlige gratis endagsfestival Sindsyg god Søndag, der sætter fokus på mentalt helbred. Forestillingen er unik i og med den afspejler det sted, den bliver opført – her Teglgårdsparken – det tidligere sindssygehospital i Middelfart.

Forestillingen er bygget op som en rejse gennem Teglgårdsparken. Med funky sekvenser groover DE RØDE LØBERE med egen vogn og DJ gennem parken for at møde publikum i en (k)ærlig øjenkontakt, hvor hverdagens bekymringer svinder væk i øjeblikkets magi.

 

 

Priser
A B C D
GratisGratisGratisGratisGratis
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Søndag d. 16. august kl. 11.15-12.10

Spillested

Teglgårdsparken 17, Middelfart

Produceret af

Kompagni47 og Vordingborg Egnsteater

Varighed

Oplyses senere

Genre

Cirkus-teater

Henrik P.

Onsdag d. 23. september kl. 19.30

– et dramatisk foredrag og et møde med fortiden

Forestil dig, at du er mødt op til et foredrag på det lokale bibliotek. Scenen er sat, og du forventer at opleve en kunstnerisk undersøgelse af Henrik Pontoppidans sanselige og moralsk komplekse univers.

Foredragsholderen er Henrik Pontoppidans oldebarn, og indledningsvis er stemningen akademisk og nøgtern. Men der sker et brud i den tilsyneladende saglige fortælling, da en kvinde forsigtigt giver sig til kende. Det viser sig, at hun ikke er fremmed, men derimod at hun har en fortid sammen med Henrik Pontoppidan. Han var forelsket i hende, men hun valgte en anden vej.

Herefter går foredraget gradvist i opløsning og åbner sig for noget langt mere eksistentielt, lidenskabeligt og uforudsigeligt. Pontoppidans stemme bliver levende. Det er ikke længere et foredrag, men en genopstandelse i sprog og billeder.

 

Medvirkende: Kristine Nørgaard og Jesper Reifensthal

Priser
A B C D
Løssalg345
Medlemspris225
Børn/Unge75
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Onsdag d. 23. september kl. 19.30

Spillested

Fredericia Bibliotek

Prinsessegade 27, 7000 Fredericia

Produceret af

Parkteatret

Varighed

75 minutter uden pause

Genre

Drama

Varme hænder

Mandag d. 19. oktober kl. 13.00

– en omsorgsgyser!

Det begynder så godt. Camilla bliver handicaphjælper for den populære forfatter, Mathilde. I annoncen skrev Matilde, at ‘det er verdens nemmeste job’, men det viser sig at være alt andet end det.

I takt med at Matilde bliver mere og mere urimelig og krævende, begynder Camilla at smuldre. Hvorfor kan hun ikke længere finde vej i supermarkedet eller sortere sit vasketøj? Er hun ved at blive skør?

‘Varme hænder’ er en foruroligende og til tider absurd morsom forestilling om de dilemmaer, omsorgsarbejdere står overfor, når deres professionelle og personlige jeg’er smelter sammen.

Forestillingen er baseret på den prisvindende forfatter Stine Askovs roman, ‘Varme hænder’ fra 2024.

Medvirkende: Tina Steen Jensen og Charlotte Trier

 

Priser
A B C D
Løssalg370
Medlemspris250
Børn/Unge75
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Mandag d. 19. oktober kl. 13.00

Spillested

Fredericia Musicalteater, lille sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Produceret af

JaNejMåske & Katapult

Varighed

130 minutter med pause

Genre

Drama

Babettes gæstebud

Lørdag d. 31. oktober kl. 16.00

– Karen Blixens novelle i en medrivende fortolkning

I denne forestilling tænker en af gæsterne, den svenske general Löwenhielm, tilbage på den usædvanlige historie om Babette og hendes uforglemmelige middag. En historie, der begynder i revolutionsdagene i Paris 1871 og fører til en trist og barsk provins i Norge. Her forandres Babettes liv, da hun vinder en stor gevinst og bestemmer sig for, at pengene skal bruges på et festmåltid, bestående af de mest udsøgte franske retter og vine, der alt sammen skal serveres for bygdens undrende lutheranske indbyggere.

Medvirkende: Anders Ahnfelt-Rønne

I tilknytning til forestillingen afholdes i samarbejde med Fredericia Bibliotek foredraget ´Til bords med Babette og Blixen’ af Signe Wulff – forfatter til bogen af samme navn. Dato og tidspunkt følger snarest.

 

Priser
A B C D
Løssalg345
Medlem225
Børn/Unge75
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Lørdag d. 31. oktober kl. 16.00

Spillested

Fredericia Musicalteater, lille sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Produceret af

Anders Ahnfelt-Rønne

Varighed

110 minutter inkl. pause

Genre

Drama

De uskrevne

Fredag d. 13. november kl. 16.30 – derefter aftertalk frem til kl. 18.00

– en alvorlig komedie om illusion og virkelighed

Glæd dig til en kraftpræstation udført af talentfulde Mette Rønne, der spiller samtlige roller i denne imponerende forestilling, hvor anmelderne blandt andet skrev: ’Lynende intelligent iscenesat’.

Der er forestillingsprøve på et teater. Alt er, som det plejer at være, men inden længe vendes alt på hovedet. To personer ankommer og påstår, at de er roller, som gerne vil skrives færdig.

Men kan det passe? Findes der roller uden for teatret, og kan de spille sig selv på en scene? Hvad er virkelighed, og hvad er illusion?

‘De uskrevne’ er en bearbejdning af Pirandellos berømte ’6 karakterer søger forfatter’. Forestillingen skabte furore, da den fik premiere, fordi den stiller spørgsmål ved både menneskets og teatrets væsen. Spørgsmål som: Hvad er en sand historie? Findes sandhed overhovedet? – tages op i en skønsom blanding af humor og tragik. Her er uden tvivl meget at glæde sig til!

Medvirkende: Mette Rønne

PRESSEN SKREV

★★★★★ Ubegribeligt godt stykke teater til 5 stjerner. Det kunne også være 6 stjerner, det er lige meget, glem antallet af stjerner. Genialt teater har ikke brug for flere stjerner, end netop en: Mette Rønne… Sublimt arbejde. (Kulturnyt)

★★★★★ En imponerende soloforestilling. Umærkeligt glider hun fra en figur over i en anden, og så forvandler hun sig i et væk. Kort sagt: Læg mærke til Mette Rønne. (Kulturkupeen)

 

Priser
A B C D
Løssalg270
Medlemspris150
Børn/unge75
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Fredag d. 13. november kl. 16.30 – derefter aftertalk frem til kl. 18.00

Spillested

KulturØen, Middelfartsalen

Havnegade 6, 5500 Middelfart

Produceret af

Kulturmarkt

Varighed

60 minutter uden pause

Genre

Komedie

Familien Hassan

Onsdag d. 2. december kl. 19.30

 

– en stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver

Yahya Hassans død i 2020 er lige så chokerende, som kometnedslaget fra hans debutlyrik var. Tilbage står Yahyas familie i sorg og chok. I Steffen Stubagers fængslende bog fra 2024, ‘Familien Hassan’, fortæller Yahyas mor og hans fire søskende, Kawther, Khadeeja, Abd Al-Salam og Abdullah, for første gang om Yahya og opvæksten i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus. Deres historie viser et forsøg på at finde fodfæste i et mønster af rodløshed, flygtningetraumer, vold i familien, grov kriminalitet, anbringelser, bandemiljø, dødstrusler, fængslinger, samfundsmæssige svigt og uforenelige parallelsamfund.

Det er stemmer, der rapporterer fra et lukket miljø, en del af det danske samfund, vi sjældent hører om fra scenen. Familien Hassans historie er en nutidig udgave af ‘Indenfor murene’ – med nye nuancer.

Den prisbelønnede irakisk-danske instruktør Sargun Oshana dramatiserer denne fortælling om en fortiet virkelighed i dagens Danmark – det miljø, som Yahya Hassans smerte og digte udsprang af.

Medvirkende: Zere Celik, Ellaha Lack, Arian Kashef, Wahid Sui samt musiker og komponist Rezwan Taha

Anmeldelser af bogen ‘Familien Hassan’ af Steffen Stubager, skrevet på initiativ af Abdullah Hassan:
“Yahya Hassans to berømte digtbøger har fået et fremragende perspektiverende efterskrift.”— WEEKENDAVISEN

‘Meningsfuld nuancering af postyret om Yahya Hassan.’
— BERLINGSKE

‘Barsk, nøgtern og vigtig fortælling’
— POLITIKEN

‘En stærk øjenvidneberetning fra den danske sociale underklasse.’
— INFORMATION

Pretalk med Mads Mygind – digter og ven med Yahya Hassan – arrangeret i samarbejde med Fredericia Bibliotek kl. 18.00-18.45 i Bibliotekssalen. Nærmere info følger snarest.

 

Priser
A B C D
Løssalg320305290275
Medlemspris200185170155
Børn/Unge75757575
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Onsdag d. 2. december kl. 19.30

Spillested

Fredericia Musicalteater, store sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Produceret af

Det Kgl. Teater

Varighed

100 minutter - det vides ikke om der er pause

Genre

Drama

Den store nisseprøve

Lørdag d. 5. december kl. 14.00

– om røde huer, drillenisser og julehygge

I forestillingen ‘Den store Nisseprøve’ skal de to nisser Nis og Nisse Sisse i skole, for det er nemlig sådan, at alle nisser hvert 100. år skal til nisseprøve for at få lov til at beholde deres røde nissehuer. Dumper de, må de i stedet bære den grønne nissehue, og det er enhver nisses skræk at skulle ende sine dage som grøn havenisse.

Nis og Nisse Sisse får en dårlig start på prøven, fordi de kommer for sent, men Nisse Sisse får hurtigt indhentet det forsømte. Hun er nemlig en god og dygtig elev med stor respekt for lærerinden Frøken Hanegal. Nis har imidlertid problemer. Som mange unge drengenisser har han svært ved at sidde stille og holde koncentrationen i skolen. Han kommer til at lave helt om på nogle af julesangene, for han er en rigtig drillenisse, men han får stor sympati hos børnene.

‘Den store nisseprøve’ er en sjov, interaktiv og hyggelig juleforestilling med masser af skønne julesange. En rigtig opvarmer til julen for børn i alderen 4-10 år og deres voksne.

Medvirkende: Chris Skytte, Marianne Gonnov Bøgelund og Anja Owe

Priser
A B C D
Løssalg75
Medlemmer75
Børn/Unge75
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Lørdag d. 5. december kl. 14.00

Spillested

Kulturøen, Middelfartsalen

Havnegade 6, 5500 Middelfart

 

Produceret af

Louise Schouw Teater

Varighed

40 minutter uden pause

Genre

Børn fra 4-10 år

Alt er ferpekt

Tirsdag d. 8. december kl. 19.30

– ny musikalsk og satirisk forestilling med Sofie Stougaard & Vicki Berlin

Med humor og skarphed har Sofie Stougaard og Vicki Berlin skabt en teateroplevelse, der både overrasker og bevæger, og som giver publikum en fornemmelse af, at netop det ufuldkomne kan være det mest menneskelige af alt.

Det er en forrygende forestilling med to stærke kvinder midt i livet. De vender og drejer hverdagen, verdens store gåder og livets utallige dilemmaer med humor, kant og kærlighed. En forestilling fyldt med både ny og kendt musik, eftertænksomhed og forløsende grin.

Det bliver uden tvivl morsomt!

I forestillingen indgår mange sjove filmsekvenser, som er produceret af den anerkendte filmfotograf Sebastian Stigsby.

Medvirkende: Sofie Stougaard og Vicki Berlin

 

Priser
A B C D
Løssalg420405390375
Medlemspris300285270255
Børn/Unge75757575
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Tirsdag d. 8. december kl. 19.30

Spillested

Fredericia Musicalteater, store sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Produceret af

Stougaard & Berlin

Varighed

75 minutter uden pause

Genre

Musikteater

Så slap dog af

Onsdag d. 13. januar kl. 19.30

– en crazy-musikalsk og skarp satirisk forestilling

Midt i en mere og mere polariseret verden bliver alle dens (verdens) fortrædeligheder – det være sig både store og små – endnu engang taget under behandling af én af landets skarpeste satirikere – tilsat en knivspids crazy-musikalsk komik og almindeligt fjolleri.

Emnerne står i kø: Klimakrise, politikerlede, krig – ikke bare i Europa, men stort set på alle kontinenter – samt et mediebillede, der er holdt op med at formidle viden og fakta, men derimod giver mere taletid til fantaster og konspirationsteoretikere end til mennesker, der rent faktisk ved, hvad de taler om.

Midt i denne kakofoni af had, udskamning og misforståelser råber en mere end midaldrende, privilegeret mand: SÅ SLAP DOG AF!

Cabareten er vanen tro skrevet og instrueret af Jacob Morild selv, og han står atter engang mutters alene på scenen.

Anmeldelser:

★★★★★ – Morten Buckhøj:

‘Har Jacob Morild nogensinde været bedre?! – Halvanden times satirisk tour de force!’

Flemming Jensen:

‘Sådan set er Jacob (Morild) i dag blandt vore allerbedste stand-up’ere.’

Medvirkende: Jacob Morild

 

Priser
A B C D
Løssalg295
Medlemspris175
Børn/Unge75
Grupper: formand@teaterlillebælt.dk
Dato

Onsdag d. 13. januar kl. 19.30

Spillested

Fredericia Musicalteater, lille sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Produceret af

Café Liva

Varighed

120 minutter inkl. pause

Genre

Komedie