Torsdag d. 27. oktober 2022 kl. 19.30
Oberstinden er baseret på den finske forfatter Rosa Liksoms roman af samme navn fra 2018, hvor en gammel kvinde husker tilbage… ”Min far gjorde mig til datter af det hvide Finland. Obersten gjorde mig til nazist. Jeg skammer mig ikke over nogen af delene.” En højtelsket far opdrog sin datter i heroisk germansk ånd. En mor tugtede hende og lærte hende frygten at kende. Denne dobbelthed fører den unge kvinde i armene på en 28 år ældre oberst, som hun bliver gift med. Han er et magtmenneske og var overbevist nazist på tyskernes side under 2. Verdenskrig. Hun er forelsket og stærkt betaget af hans rang, status og position – indtil virkeligheden banker på. Umærkeligt vænner oberstinden sig til grusomhed og perversiteter i et ægteskab med vold og destruktivitet. Først sent i livet kommer hun fri af det ægteskabelige helvede, og en ny sanselig og erotisk verden bliver til. Instruktør Pia Rosenbaum og scenograf Thomas Kolding eksperimenterer med at sammenblande det sceniske og billedkunstneriske udtryk, så oplevelsen intensiveres, og sanserne skærpes.
Monolog · Lille sal · 75 minutter uden pause
Medvirkende: Marianne Mortensen samt fem indtalte stemmer
Teater/producent: Teaterforeningen Katusha
A | B | C | |
Løssalg | 305 | ||
Abonnent | 185 | ||
Børn/Unge | 50 |
Torsdag d. 27. oktober 2022 kl. 19.30
Fredericia Musicalteater, lille sal
Prinsessegade 29, 7000 Fredericia
Teaterforeningen Katusha
75 min. uden pause
Monolog