Mandag d. 28. november 2022 kl. 19.30
Den poetiske raptus – om Holberg, teatertosser og kulturpolitik
I sæson 2022/2023 fejrer vi 300-året for dansk teater, som blev født med Holbergs Den politiske kandestøber. Ernst Bruun Olsens teaterstykke fra 1976 er et vitalt portræt af Ludvig Holberg og hans samtid, men også en påmindelse om kunstens og kulturens nødvendige rolle i samfundet.
På teatret i Lille Grønnegade hersker der liv og glade dage under ledelse af den flamboyante og fremsynede Monsieur Montaigu samt teatrets førstedame, Madame Montaigu. I Fiolstræde sidder Ludvig Holberg og holdes med selskab af husholdersken Madam Gelskirchen. Holbergs satiriske heltedigt Peder Paars er netop udkommet og er, ifølge Holberg, blevet misforstået af en håbløs og humorforladt anmelderstab.
Netop Peder Paars giver Monsieur og Madame Montaigu anledning til at aflægge Holberg et særdeles vigtigt besøg. Teaterchefen har nemlig fået den kontroversielle idé at lade komedier opføre på dansk og opfordrer derfor Holberg til at skrive til teatret i Lille Grønnegade, som hidtil kun har spillet på fransk for det bedre borgerskab.
Holberg tager udfordringen op og går dermed i rette med det samfund, han selv regnes som en støtte af. Kultur for folket og komedier på dansk er en åbenlys trussel mod enevælden, men Holberg drages af teatrets frisind og opdager snart komediens oplysende og samfundskritiske kraft.
Drama · Store sal · Varighed: se hjemmesiden
Medvirkende: Anders Juul, Tom Jensen, Marie Louise Wille, Jesper Riefensthal, Simon Kongsted, Jeppe Marling m.fl.
Teater/producent: Folketeatret · www.folketeatret.dk
A | B | C | |
Løssalg | 405 | 355 | 315 |
Abonnement | 285 | 270 | 245 |
Børn/Unge | 50 | 50 | 50 |
Mandag d. 28. november 2022 kl. 19.30
Fredericia Musicalteater, store sal
Prinsessegade 29, 7000 Fredericia
Folketeatret
Info følger
Drama