Torsdag d. 26. oktober 2017 kl. 19.30

 

Drama /  varighed ca. 100 min. inkl. pause

Lille sal, Fredericia Teater

 

 

Er du gået forgæves?

 

Så kan du komme på venteliste, hvis nogen skulle få forfald: Send en mail til billet@teaterforeningen.com eller kontakt billetadm. Bente Wangsgaard på tlf. 4048 1265.

 

 Priser:

     A       B   
  Løssalg   290    240 
  Abonnement     170    155 
  BarnUng     90       90  

 


 



 for øvrige priser mv. henvises til Info.

 

Køb billetter her

 

Til (ingen verdens) nytte

Torsdag d. 26. oktober 2017 kl. 19.30

Virkeligheden kan nogle gange virke komisk i al sin ab­surde genkendelighed. Man kan bare ikke altid selv se komikken, når livets landevej tager nogle skarpe sving.

 

Sådan er det også for Berit, der har rundet de 60 og i mange år har været en engageret medarbejder hos DSB. Hun har været igennem en del omstruktureringer iværksat af en velmenende HR-chef, der ikke tvivler på, at Berit vil være lige så god til at sælge pølser, som hun var til at sælge billetter. Men Berit er ikke så omstillingsparat længere. Til gengæld er hun en ordentlig og beha­gelig kvinde, som tager sig godt af sin overbo, pensio­nisten Svend, der ikke kunne drømme om at indrømme, at han ikke kan klare det hele selv. Slet ikke over for sin søn, karrieremanden Lars, der pligtskyldigt besøger Svend, selvom han er ved at knække halsen på for me­get arbejde. Hos Berit møder Lars lidt af den anerken­delse, det åbenbart er så svært for faderen at give ham.

 

Til (ingen verdens) nytte er et drama om en basal, men­neskelig drivkraft; behovet for at være til nytte i samfun­det og over for sine medmennesker. Men hvad skal man stille op med sin nyttetrang, når almindelig medmenne­skelighed er i lav kurs, og man risikerer at få skudt bagtanker i skoene, hvis man bare gerne vil hjælpe?

 

De fleste af os vil kunne nikke genkendende til per­sonerne og deres relationer i Til (ingen verdens) nytte, som er en aktuel forestilling skrevet af den Reumertvindende dramatiker Thomas Markmann til et hold af Folketeatrets stærke skuespillere.

 

Drama · Lille sal
Medvirkende: Pia Rosenbaum, Jacob Lohmann, Lisbeth Wulff og Finn Nielsen
Producent: Folketeatret · www.folketeatret.dk

www.folketeatret.dk (åbner i nyt vindue)

 

Billetter til teaterforeningens forestilling købes her:  Billetter

 

eller ved henvendelse til billetadministrator, Bente Wangsgaard:

tlf. 4048 1265 eller mail billet@teaterforeningen.com

Billetter til Fredericia-Middelfart Teaterforenings forestillinger kan også købes på Fredericia Bibliotek og Velkomstcenter samt i Tøjhuset.

Velkommen til teatersæson 2017-18

Hjertelig velkommen til teatersæson 2017-2018

Når scenelyset tændes...Hver teateraften er for publikum et særligt møde med rigti­ge, levende skuespillere. Når scenelyset tændes, fortæller de både sjove og alvorlige historier gennem dans, musik, sprog og ageren.

 

Årets program er spækket med muligheder for gode teaterople­velser. Vi præsenterer lystspil, cabaret, komedie, drama og mu­sikforestillinger – humor og alvor blandes, når livets store spørgs­mål sættes under lup. I de 23 forestillinger, der er håndplukket til Fredericia-Middelfart Teaterforenings publikum, er der således noget for alle: børn, unge, ældre og dem midt imellem.

Mange vil gerne dele en teateroplevelse med andre. Derfor fort­sætter vi med det vellykkede initiativ ‘Skal vi følges ad i teatret?’ Her spiser og hygger vi os sammen på en af byens restauran­ter, inden vi følges ad i teatret. Alle er velkomne til at deltage – se nærmere info på www.teaterforeningen.com

 

I Fredericia-Middelfart Teaterforening sætter vi en ære i, at vores gæster skal føle sig velkomne. Derfor står bestyrelsesmedlem­mer altid klar til at modtage dig i foyeren inden forestillingerne. På gensyn i Fredericia-Middelfart Teaterforening.

God fornøjelse.


Sæsonprogram 2017-18

Præsenteres lørdag d. 22. april kl. 12. Mere info vil fremgå af forsiden, når datoen nærmer sig.

Generalforsamling

Fredericia-Middelfart Teaterforening afholder generalforsamling torsdag d. 7. september 2017 kl. 19.30 i Det Bruunske Pakhus.

Hent vedtægterne her.

 

Stemmeret

Såfremt du ønsker stemmeret på teaterforeningens generalforsamling, skal du være registreret som abonnent i den foregående sæson.

Hvis du køber billetter igennem en anden, så skal vedkommende henvende sig til vor billetadministrator i forbindelse med billetkøbet, og oplyse ordrenr., dit navn, adresse, mailadresse samt telefonnr., så vil du blive registreret som abonnent.

Man er abonnent for en sæson ad gangen, og skal derfor forny registreringen hvert år.

 

Støt os på Facebook!

Besøg os på Facebook, hvor du kan finde spændende info og aktuelle nyheder.

Ris/ ros til hjemmesiden!

Hvad synes I om den, send ris og ros til webmaster.

 

 Fredericia-Middelfart Teaterforening

 billet@teaterforeningen.com   •   4048 1265

 

 Opbygning, CMS og design af 

PR Offset Logo

OBS! Denne side bruger cookies

Hvis du fortsætter med at bruge siden accepterer du dette Læs mere

Jeg accepterer

Websitets brug af cookies

Dette website anvender cookies til følgende formål:

  • Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer.
  • Trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger vores site og kan dokumentere dette over for annoncører efter fælles branchestandarder.
  • Annonceafvikling, så vi kan styre, hvor ofte samme annonce vises til den samme bruger og registrere hvor mange, der klikker på den.
  • Adfærdsbaseret individuelt målrettet af annoncering, så vi kan vise dig de annoncer, som vi formoder, er mest relevante for dig.

 

Beskrivelse hentet fra Minecookies.org