×

Billetadministration

+45 4048 1265

Billetadministrator

Teaterforeningen har kontor:

Finsensvej 42, Taulov, 7000 Fredericia

 

Billetadministrator, Bente Wangsgaard kan kontaktes på

mail: billet@teaterforeningen.com eller på

telefon: 4048 1265

Læg gerne en kort besked med tydelig angivelse af hvilket telefonnr. vi skal kontakte.

Det sker jævnligt at vi modtager utydelige telefonbeskeder, og så kan vi ikke ringe tilbage.

Derfor: Hører du ikke fra os, så prøv igen.

Særlige hensyn

Er du kørestolsbruger, eller har du særlige behov, anbefales det at bestille billetter i god tid før forestillingen. Se nærmere længere nede af siden.

Vi har kun 6 kørestolspladser i store sal og 2 i lille sal – og da rigtig mange køber sæsonens billetter i de første uger efter salgsstart, så kan det være svært at få billetter til kørestol og på de forreste rækker senere på sæsonen.

Kørestolsbruger

Hvis man er kørestolsbruger, bedes købet gå gennem billetadministrator på billet@teaterforeningen.com eller telefon 4048 1265.

 

OBS! Kørestole kan kun placeres som angivet på salsplanerne aht. sikkerheden (godkendt af brandmyndighederne) og ved bestilling af billet skal det oplyses hvilken slags kørestol der er tale om.

Teatret skal kunne gøre plads til kørestolen, og har derfor brug for denne viden.

Det anbefales at man kommer i god tid, gerne en halv time før forestillingen. Teatrets personale hjælper med elevator mv.

Ledsagerordning

Ledsager kommer gratis med, når det kan dokumenteres, at man har ledsagerordning.

Henvendelse bedes rettet til billetadministrator på billet@teaterforeningen.com eller telefon 4048 1265.

Teleslynge

Teatret har anskaffet et nyt teleslyngeanlæg, som nu er ved at blive installeret.

Når det er klar til brug, vil der komme mere information her på siden – og det vil blive muligt at reservere til de enkelte forestillinger.

Elevator

Ved henvendelse til teatrets personale, kan man benytte elevator til sal og balkon.

Kom i god tid.

Det er sikkert at købe billetter

Det er sikkert at købe billetter af teaterforeningen, fordi vi ikke skal betale for en forestilling før den er opført.

 

Det vil sige, at vi altid kan betale billetprisen tilbage, når der sker noget uventet, som eksempelvis aflysning eller flytning af en forestilling.

Ombytning af billetter

Inden en forestilling opføres, er det muligt at bytte sine billetter til en anden forestilling i samme sæson.

Henvendelse til billet@teaterforeningen.com eller telefon 4048 1265.

 

Der gives ikke tilbagebetaling for ubrugte billetter.

Spillesteder & salsplaner

Fredericia Musicalteater – store sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Se salsplan

Fredericia Musicalteater – lille sal

Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Se salsplan

KulturØen – Middelfartsalen

Havnegade 6, 5500 Middelfart

Unummererede pladser.

Sæsonprogram

Teaterforeningen har besluttet at der fra sæson 2023-24 ikke længere udgives et trykt sæsonprogram.

Det har været en stor beslutning, men tidens krav om bæredygtighed og klimahensyn gør, at vi ikke længere kan forsvare det.

 

Du skal derfor fremover se på vores hjemmeside, for at orientere dig om vores udvalg af forestillinger.

Vi vil også være meget mere synlige på de lokale medier online samt Facebook og Instagram.

 

Vi håber på jeres forståelse for nødvendigheden af disse tiltag.

 

Som en ekstra service kan du nu hente en pdf-fil med hele sæsonprogrammet inkl. oversigt (åbner i nyt vindue)

Præsentation af næste sæson

Præsentation af den nye teatersæson 2024-25 foregår i

Panorama Biograferne ved Lillebælt, Prinsessegade 55, 7000 Fredericia

–  Lørdag d. 6. april 2024 kl. 12-14

Sædvanen tro vil der være lidt til ganen i pausen.

 

Det bliver Hans Dueholm & Lisbeth Kjærulff fra Figaros, der præsenterer programmet og underholder.

 

Der er ingen tilmelding og alle er velkomne.

Nyhedsbrev

Fredericia-Middelfart Teaterforening udsender nyhedsbrev ca. 4-6 gange årligt.

Nyhedsbrevet kan indeholde informationer om aktiviteter i foreningen samt gode tilbud.

Tilmeld dig her

 

Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, er der et afmeldingslink i nyhedsmailen, eller du kan give besked på billet@teaterforeningen.com.

Sponsorer

Her kan du se hvem der støtter teaterforeningen og derfor er med til at sikre, at vi fortsat kan sørge for et varieret udbud af teaterforestillinger i Fredericia og Middelfart.

 

GDPR - Persondataloven

Privatlivspolitik
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Fredericia-Middelfart Teaterforening indsamler og bruger de personoplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger vores hjemmeside og når du anvender de forskellige services og funktioner, som vi tilbyder.
1. Indsamling af personoplysninger
2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag
3. Samtykke
4. Sikkerhed
5. Dine rettigheder
6. Links til andre hjemmesider
7. Ændringer af privatlivspolitikken
8. Kontakt

 

1. Indsamling af personoplysninger
Vi informerer dig altid, før vi indsamler dine personoplysninger. Vi indsamler fx følgende personoplysninger om dig ved køb af billet: navn, e-mailadresse, adresse, telefonnummer.
Bemærk, at visse personoplysninger er nødvendige at indsamle, for at du kan anvende hjemmesidens funktioner. Det vil fremgå af de relevante formularer, om afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk eller valgfri. Hvis afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*). Hvis du vælger ikke at afgive de pågældende personoplysninger, kan du muligvis ikke benytte den ønskede funktion.
For eksempel har vi brug for dine kontaktoplysninger for at kunne besvare en henvendelse fra dig, fremsende billetter efter ønske, oplyse om evt. aflysninger eller ændringer.
Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra disse personer til afgivelse af oplysningerne.

 

2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag
Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi er berettigede eller forpligtede til det efter lovgivningen (fx i relation til statens sikkerhed).
Indsamling til modtagelse af nyhedsbreve
Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrev, inspirationsmateriale og information om teateroplevelser, anmeldelser samt gode tilbud mv. beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mail adresse. Nyhedsbreve kan også have indhold baseret på købshistorik for at målrette anbefalinger.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet ved at anvende afmeldingslinket i e-mailen, eller skrive til billet@teaterforeningen.com
Indsamling ved brugeroprettelse på hjemmesiden
Hvis du ønsker at blive oprettet som bruger på Fredericia-Middelfart Teaterforenings hjemmeside, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandler oplysninger om dit navn, postnummer og e-mailadresse, så vi ved, hvor vi skal sende dine billetter hen.
Indsamling ved køb af billetter
Når du køber billetter til forestillinger hos Fredericia-Middelfart Teaterforening, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandler oplysninger om dig, herunder dit navn, postnummer, e-mailadresse samt dit mobilnummer og betalingsform når billetter leveres til din e-mailadresse samt desuden din postadresse hvis billetterne skal leveres til din postadresse.
Vi bruger dit postnummer til analyse for at understøtte vores mål om at nå publikummer i landsdelen.
Når du køber billetter, giver du os samtidig samtykke til at modtage e-mails med følgende indhold:
– Information om din forestilling, herunder om aflysninger, ændringer til programmet eller særlige trafikale udfordringer. Disse informationer kan også modtages som SMS hvis du har oplyst et mobilnummer.
Information og tilbud, som relaterer sig til den eller de forestillinger du har set.
Brugerundersøgelse hvor du selv vælger om du vil hjælpe os med at blive bedre.
E-mails og SMS vedrørende information om din forestilling kan ikke afmeldes, da det er nødvendigt for at kunne komme i kontakt med dig i forbindelse med dit køb i tilfælde af aflysninger og ændringer af programmet, så du ikke går forgæves.
Du kan til enhver tid redigere dine personlige oplysninger ved at logge ind på på hjemmesiden eller ved at sende en mail til billet@teaterforeningen.com eller ringe til 4048 1265.
Se i øvrigt afsnittet ”Dine rettigheder” nedenfor.
Indsamling ved brugerundersøgelser
Hvis du deltager i en brugerundersøgelse om din teateroplevelse vil vi bruge besvarelserne i anonymiseret form til analyse og statistik. Når du besvarer en brugerundersøgelse samtykker du samtidig til, at vi gemmer din besvarelse. Når vi har analyseret din besvarelse vil den blive yderligere anonymiseret til brug for generel analyse og statistik.
Vi opbevarer dine data
Vi opbevarer og behandler dine oplysninger så længe det er relevant og vi har et sagligt formål hertil, eller indtil du trækker dit samtykke til behandlingen tilbage. Vi kan behandle og opbevare dine oplysninger i en længere periode end beskrevet ovenfor, såfremt oplysninger er anonymiseret, hvilket betyder, at vi ikke længere kan spore oplysningerne tilbage til dig. For så vidt angår dine købsoplysninger er vi forpligtet til at gemme disse i mindst 5 år ifølge bogføringsloven.
Videregivelse til tredjeparter
Personoplysninger afgivet til Fredericia-Middelfart Teaterforenings online medier kan videregives internt samt til vort billetsystem (pt. Billetten A/S) for at opfylde salgs- og supportforpligtelser.
Fredericia-Middelfart Teaterforening deler personlige oplysninger med tredjeparter i det omfang, det er nødvendigt for at kunne løse kundeforholdets opgaver, herunder:
tredjeparter som leverer produkter og ydelser til dig, så de kan behandle og gennemføre dit køb (f.eks. når du køber pausedrinks mv. online)
• forskellige it–serviceleverandører, som stiller løsninger til rådighed for, at vi f.eks. kan sælge billetter, udsende nyhedsbreve, lave brugerundersøgelser, kampagner og lignende.
• Myndigheder i den udstrækning lovgivningen kræver det.
Cookies
I forbindelse med besøg på Fredericia-Middelfart Teaterforenings internet domæner og web-tjenester, herunder www.teaterforeningen.com indsamles der oplysninger i cookies. Det drejer sig om oplysninger, som fremkommer i dit elektroniske spor på hjemmesiden ud fra hvilke sider du besøger.
Behandling af personoplysninger, som vi indsamler gennem cookies, er baseret på dit samtykke. Du kan læse mere om vilkårene for afgivelse af samtykke i afsnit 3 nedenfor.
Formålene med brug af information, som indsamles gennem cookies er at analysere trafik, huske dine præferencer og gøre din oplevelse på hjemmesiden, så god som mulig.
Vi bruger tredjepartscookies (Google Analytics, Facebook og Instagram) på Fredericia-Middelfart Teaterforenings hjemmeside til at måle trafikken på websitet (i anonymiseret form). Herunder blandt andet til udarbejdelse af statistik, sikre at du forbliver på samme webserver under dit besøg og til at styre hvilket indhold, der fungerer bedst for vores brugere.
Vi bruger sessionscookies til at huske, at du er logget ind, og hvad du har i din kurv i forbindelse med køb på Fredericia-Middelfarts hjemmeside.
Vi tillader cookies og trackingpixels fra tredjeparter (Google, Facebook og Instagram) for at kunne målrette vores markedsføring på andre hjemmesider, så vi kan vise dig information om de mest relevante teateroplevelser.
Læs mere under afsnittet om Cookiepolitik

 

3. Samtykke
Når du bruger vores hjemmeside, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. afsnit 2 ovenfor.
Vær opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os på billet@teaterforeningen.com (se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen.
Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytte de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside.
I forbindelse med køb af billetter til en forestilling, som beskrevet i afsnit 2, kan vi kontakte dig via mail og telefonnummer, hvis der er aflysninger, ændringer til programmet eller f.eks. særlige trafikale udfordringer, som du skal være opmærksom på i forbindelse med din teatertur. Dette samtykke kan ikke trækkes tilbage inden teaterturen, da disse henvendelser ikke er af markedsføringsmæssig karakter. Ligeledes skal vi som minimum behandle oplysninger om dit navn og e-mailadresse for at kunne gennemføre dit billetkøb.

 

4. Sikkerhed
Teaterforeningen gemmer ikke oplysninger om dit betalingskort, men det gør vores billetudbyder, Billetten A/S.
Salg af billetter Fredericia-Middelfart Teaterforening´s forestillinger foretages via billetudbyderen, Billetten A/S, som sikrer, at dine kreditkortoplysninger behandles sikkert og efter gældende retningslinjer, herunder sikkerhed ved datakryptering. Personoplysninger registreret hos vores billetudbyder, Billetten A/S, opbevares i maksimalt 5 år, hvorefter de slettes. Alle kundedata opbevares krypterede i billetudbyderens systemer.
I forbindelse med behandlingen af oplysninger har du ret til at anmode om indsigt i og berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling vedrørende dine personoplysninger eller til at gøre indsigelse mod behandling samt retten til dataportabilitet. Hvis du ønsker at gøre brug af disse rettigheder, kan du kontakte Billetten A/S. Du kan til enhver tid se Billettens regler og kontrakt om behandling af personoplysninger på siden https://billetten.dk/persondata

 

5. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen.
Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Derudover har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller til at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os på billet@teaterforeningen.com
(se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).
I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, beder vi dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn, e-mailadresse og mobilnummer, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned.
Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os på:

billet@teaterforeningen.com eller
telefon 4048 1265

Du kan også indgive en klage til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5. Sal
1300 København K
Telefon 33 19 32 00
e-mail dt@datatilsynet.dk

 

6. Links til andre hjemmesider mv.
Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjeparts hjemmesider) eller for de procedurer sådanne tredjeparter har for indsamling og behandling af personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre relevante politikker.

 

7. Ændringer af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

 

8. Kontakt
Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os her:

Fredericia-Middelfart Teaterforening
Finsensvej 42
7000 Fredericia
4048 1265
billet@teaterforeningen.com

CVR-nr.: 8191 4117
(Denne tekst er opdateret den 30. marts 2023)